Hop på! Hop af! San Fransisco rundt…

Efter at have hvilet ud efter rejsen og fået sovet lidt (nogen mere end andre…) bød første hele dag (lørdag d.  27. august) i San Fransisco på en rundtur i byen. Vi bestemte os for at tage en hop-on hop-off sightseeing bus – Big Bus Tours – så vi nemt kunne komme rundt os se meget af byen.

Vi stod på bussen ved Civic Center ikke langt fra vores hotel. På vej derop kom vi forbi City Hall (byens rådhus). Rådhuset er bygget i 1915 af marmor og granit og har en meget flotte kuppel, der er 93 meter høj. Foran rådhuset ligger en stor park, hvor der bl.a. er to legepladser og masser af plads til, at David kunne tage en god løbetur. I parken var det dog også tydeligt, at byen har en del hjemløse. De lå side om side;  nogen med egen indkøbsvogn, andre med telte og store dyner. Et trist syn foran en ellers meget flot bygning.

På vej i bussen mod vores første stop kørte vi igennem byens hippiområde. Eller som der sagt i højtaleren, ikke hippies, men chippies (børn af hippies). Et meget farverigt område med interessante butikker og cafeer, som helt sikkert ville være et stop værd, hvis vi havde haft mere tid.

Vi stod af bussen ved Golden Gate Park. Den 4 km² store menneskabte park er et grønt åndehul med søer, bakker, enge, en botanisk have, en japansk tehave og meget mere. Vi bestemte os for at se nærmere på den japanske tehave. På den korte gåtur derhen kom vi forbi to halvstore springvand, som David var meget fascineret af. Vand, der plasker, er lige sagen…åbenbart også, selvom man ikke kan få lov at lege med det.

Den japanske tehave skulle ifølge guidebogen være et rart sted at hvile hovedet efter en dag med alt for mange indtryk. Meeeeen mængden af turister taget i betragtning er jeg (Astrid) ikke helt enig i denne opfattelse. Ja, det er et rart, flot og meget harmonisk sted, men det var også et travlt sted med mange turister. Det var i hvert fald ikke der, jeg ville tage hen, hvis jeg skulle stresse af og hvile ud. I haven fik David og os andre selvfølgelig set en masse store guldfisk – det var dog mest David, der var imponeret over fiskene, som vi brugte rigtig lang tid på at se på. Hvis han kunne og havde fået lov, havde han helt sikkert taget dem op i hånden. Det var også i haven, at David havde sit første feriestyrt. På vej ned af en lille bakke fik han alt for meget fart på benene og faldt så lang han var. Efter trøst, pust på hovedet og flere fisk var han klar igen.

Busturen gik videre henover den kendte orangerøde Golden Gate Bridge, der svæver højt over indsejlingen til San Fransisco-bugten. Broen, der er 2,7 km lang, er bygget i 1933-37. Selv de største skibe kan sejle under broen, der midtpå er omkring 67 meter over vandoverfladen. Bropillerne rager 228 meter i vejret. Nogle gange forsvinder bropillerne i havgus eller lavt hængende skyer, men vi var heldige og fik hele broen at se. Vi havde fået plads ovenpå bussen, så vi nemt kunne se hele broen. Det blæste en del, da vi kørte over broen, men det var oplevelsen værd. Det var et imponerende syn. Utroligt, at man allerede den gang kunne bygge så stor en bro, der den dag i dag stadig er flot og brugbar.

Efter Golden Gate Bridge var David godt træt, så vi bestemte os for at køre med bussen over til China Town, hvor vi forhåbentlig kunne finde et stille sted, hvor han kunne sove en lur. I China Town fandt vi ret hurtigt en lille bitte park, der var ved siden af ”hovedgaden”. Der var stille roligt i parken, så David faldt i søvn, men Michael og BF tog en velfortjent pause på bænken ved siden af. Det er jo hårdt at være turister. BM og jeg gik i butikker for at se på souvenirs og kinesisk tingel tangel. Den ene butik lignede hinanden, og der var ikke stor forskel i, hvad de solgte. I en butik kom vi i snak med indehaveren, der fortalte, at huslejen i China Town ikke er så billig, som mange tror. 15.000 dollars om måneden (et sted ml. 75-90.000 DKR) betalte han for at have butikken. Selvom jeg ikke er det store matematiske geni, kan jeg godt regne ud, at der virkelig skal sælges mange postkort, magneter og andet tingel tangel for at få de penge hjem, så jeg forbarmede mig over ham og købte en ”jule-sporvogn” til hele 3,5 dollars – et stykke fantastisk og meget enestående stykke julepynt til at hænge på juletræet.

Efter et stykke tid havde BM og jeg set nok butikker, så vi gik over til de andre i parken. David sov endnu, så Michael og jeg gik på jagt efter frokost. Vi fandt sjovt nok en kinarestaurant lidt væk fra hovedgaden. Her bestilte vi noget forskelligt mad og de kendte dim sum (små dejbakker fyldt med fisk, kød eller grøntsager). Pga. en eller anden fejl i køkkenet kom vi til at vente længe – længere end vi havde regnet med. Kineserne synes åbenbart også, vi skulle vente lidt for længe, for vi fik gratis smagsprøver på dim sum, vand og 8 lykkekager. Det viste sig dog, at maden var ventetiden værd. Det var lækker frisk mad til ikke alt for mange penge, og selv David spiste, så jeg betegner det som en succes.

China Town lignede lidt alle andre China Towns, vi har set rundt om i verden, så da vi havde spist, bestemte vi os for at komme videre. Klokken var da også blevet ca. 16, så hvis vi skulle nå mere, skulle det til at være. Vi hoppede på bussen samme sted, som vi stod af. Det var meningen, at vi ville køre med indtil stop nr. 3 (stod på ved stop 18 og med 21 stop på ruten, anså vi det for realistisk at tage et stop mere, inden vi skulle tilbage til hotellet). Men det viste sig, at trafikken i San Fransisco sådan en lørdag eftermiddag er slem. Især ved havnepromenaden Fisherman’s Wharf var der trafikprop – derfor nåede vi først stop 1 en times tid senere. Vi bestemte os for at køre med bussen hjem. Især David og jeg var trætte, så vi bestemte os for at kalde det en dag og køre med bussen til stop 8, så ligger tæt på hotellet.

Der var ekstrem meget trafik i indre by, så vi nåede først stop 8 ved 18.15 tiden. David skulle lige rutsje lidt, så vi nåede først hotellet ved 19 tiden. Det blev en nem aftensmad for David, Michael og jeg – vi hentede simpelthen mad på Burger King. Noget, som jeg ellers helst holder mig fra. BM og BF var stadig frisk, for de gik på den lokale diner og spiste.