Vi er selvfølgelig også begyndt at kigge på vores mange tusind billeder. Jeg er ikke helt sikker på, hvor mange billeder vi har, men så vidt jeg husker, er det vist en små 3000 stk. Ikke voldsomt mange taget i betragtning af, hvor mange billeder vi kunne have taget, men bestemt nok når vi bagefter skal sidde og sortere billederne for at finde ud af, hvilke billeder der skal med i en fotobog. Det er ikke nemt, for der er virkelig mange gode billeder, men skulle vi vælge dem allle, ville vi jo få en meget tyk og ikke mindst meget dyr fotobog. :-)
Som I nok kan høre, har vi bestemt os for at lave en fotobog. Vi har tidligere lavet en fotobog, så det burde ikke været det store problem, når først vi har bestemt os for, hvilke billeder der skal med. Det tager selvfølgelig tid at sætte en fotobog op, men det er efter vores mening al tiden værd. Der er dog sindsygt mange steder, man kan få lavet en fotobog. Vi har kigget på en hel masse hjemmesider og har vist endelig bestemt os for en af hjemmesider: Onlinefotoservice.dk!
Onlinefotoservice.dk sælger, som en stor del af de mange andre danske hjemmesider, fotobøger, der laves med en software fra Cewe Color, og som også printes af Cewe Color i Tyskland. Den fotobog, vi tidligere har fået lavet gennem Bog & Ide, er også produceret af Cewe Color, og den har vi været meget tilfredse med. Så når nu fotobøgerne fra Onlinefotoservice.dk også kommer derfra, bliver vi nok også tilfredse med den. :-) Alligevel har jeg tjekket endnu en gang på Google, og jeg kan se, at fotobøger og andre fotoprodukter fra Cewe Color har et godt ry på nettet - så det er bare om at komme i gang og få bestilt en fotobog med billederne fra Australien og New Zealand. Grunden til, at vi så har valgt Onlinefotoservice.dk er, at de i øjeblikket kører med et tilbud, hvor man kan få 75 kr. til en fotobog, hvis bare man tilmelder sig deres nyhedsbrev. Så jeg har selvfølgelig tilmeldt mig. Jeg vil da gerne spare 75 kr. på min fotobog - de er jo dyre nok i forvejen. :-)
Vi har ikke helt bestemt os for, hvilken fotobog det skal være endnu. Der er jo rigtig mange størrelser på fotobøgerne, forskellige typer papir og indbinding. Det er virkelig ikke nemt. Havde der kun været en størrelse, en type papir og en slags indbinding, havde det været meget nemmere for os at lave vores fotobog. Haha...vi er ubeslutsomme mennesker!
Så endnu engang er vi gået lidt i stå: Hvilke billeder skal vi have i vores fotobog? Og hvilken slags fotobog skal vi helt bestemt have? Skal vores fotobog været "alvorlig" eller sjov? Og skal vi have alle vores indlæg her fra bloggen med i vores fotobog? Der er stadig mange ting, vi skal tage stilling til....
Vi vender tilbage, når vi har truffet nogen flere beslutninger om vores fotobog. :-) Og hvis det tager for lang tid, så vender vi sikkert tilbage, inden beslutningerne er truffet. :-)



















































