Bilerne er store, og der er rigtig rigtig mange af dem - Dette understøtter min teori om, at amerikanerne hellere vil køre end gå.
Cykler findes ikke her i landet. Dog findes der motorcykler! - Dette understøtter endnu en gang min teori om, at amerikanerne hellere vil køre end gå.
Skal man lave noget, hvor man eventuelt måske kan komme lidt til skade, skal man fraskrive sig alle rettigheder og muligheder for at sagsøge stedet - Helt forståeligt, efter alt det man hører i medierne derhjemme. Det er jo en meget dyr fornøjelse at blive sagsøgt her.
Alt er stort, større eller størst - Ja ja, småt kan så absolut ikke gøre det her...
De er gode til at markedsføre turistatrraktionerne - Absolut ikke overraskende, at de har en tendens til at smøre ekstra tykt på...
Man holder meget lang tid for rødt lys - Amerikanerne er nu egentlig tålmodige nok...
Landet går IKKE ned på parkeringspladser - Dette understøtter endnu en gang min teori om, at amerikanerne hellere vil køre end gå.
De går IKKE ned på shoppingcentre, spisesteder m.m. - Mulighederne for at bruge penge er enorme!
Der findes ikke mange med parfumeallergi (eller også handler de et andet sted) - Produkter (f.eks. shampoo) uden parfume er stort set ikke til at støve op...
Det var alt for denne gang. Jeg har på fornemmelsen, at jeg vender tilbage på et senere tidspunkt... :-)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar