29. jan. 2014

Downtown Disney

Tirsdag bød også på en tur til Downtown Disney, som er Walt Disney Worlds underholdningstilbud efter mørkets frembrud. Det er et forholdsvis stort område med alt fra shopping, biograf og shows til spisesteder og barer.

Vi brugte tiden i den del af området, der kaldes Marketplace. Marketplace er stedet for shopping af alverdens Disney-ting. Bl.a. finder man her den største Disney-butik i verden samt en stor LEGO-butik.

Den første butik, vi besøgte, var den store Disney-butik....og den var virkelig stor! Og sjovt nok også MEGET besøg af børn i alle aldre. Der var meget at se på, og selvom vi ikke købte noget, var det en sjov tur rundt i noget af butikken - vi opgav at se det hele, da der også skulle være energi til en videre tur rundt i området. Vi gik videre og besøgte bl.a. en butik med Disney-julefigurer og andre julesager. Selvfølgelig var vi også på besøg i den store LEGO-butik - man er vel dansker og et legebarn indeni? :-) Fantastisk at se, hvad man kunne få i LEGO i den butik. F.eks. kunne man bygge Operahuset i Sydney, Maersk-skibet Triple E, Det Skæve Tårn i Pisa, Eiffeltårnet i Paris og Det Hvide Hus i Wassington. Man kunne naturligvis også få alt det "almindelige" LEGO, som vi oftest ser i Danmark. Godt, vi har begrænset plads i kufferterne, for ellers havde Michael vist købt en del LEGO med hjem! 

Vi så langt fra alt i Downtown Disney, men det var spændende at se det, vi så. Havde vi (især Astrid) haft mere energi, var vi gået en længere tur i området, men for at være friske til i dag - onsdag d. 29. jan. - gik turen tilbage mod hotellet ved 21-tiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar