29. jan. 2014

Michael i frit fald

I og med tirsdag var afsat til at få ordnet lidt praktisk shopping, så var der ikke så meget planlagt, hvilket gav mulighed for lidt ekstra spas. :-) I et lokalt turistblad så vi en reklame for iFly, der er en indendørs sky-diving oplevelse, som de så fint kalder det herovre. Det har jeg (Michael) altid haft lyst til at prøve, så da muligheden bød sig, slog jeg til! Inden jeg fik lov til noget som helst skulle jeg dog frasige mig samtlige rettigheder til at sagsøge dem, og skulle jeg dø undervejs, var det bare mit eget problem - det var åbenbart en del af oplevelsen! 

Efter at have gennemgået den obligatoriske træning med vores meget laid-back surfer-dude instruktør var det på med sikkerhedsudstyret og så ellers bare kaste sig ud i det! Det var en vild oplevelse og helt sikkert ikke sidste gang, jeg prøver det! Man skulle lige finde sine pejlepunkter og den første tur var meget kaotisk og desorienterende, hvor den anden tur var lidt mere spas! Astrid tog en masse billeder og en video, som nok bliver lagt op en gang, vi er ved en computer. Indtil videre må I derfor nøjes med et par billeder af mig i min super sexede sparkedragt og med mit sikkerhedsudstyr, som jeg naturligvis skulle have på. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar