Vi var tjekket ind hjemmefra, men manglede bagagemærkerne - "error" sagde maskinen, og vi måtte søge hjælp hos noget personale. Maskinen hos den første hjælper virkede slet ikke, så vi måtte søge hjælp hos en kvinde. Hun kunne noget, som de andre ikke kunne...og vupti så fik vi bagagemærker. Vi kom dermed af med bagage og klapvogn og var parate til at sige pænt farvel til Moster Stinna.
Den gode tid, som vi var i, var skrumpet lidt ind, så morgenmaden blev knap så afslappet, som jeg (Astrid) havde håbet på. David gad da heller ikke sidde stille, så det gav lidt sig selv.
Davids første flyvetur var mellem Aalborg og Amsterdam. Det gik rigtig godt, og de urolige tanker kunne vi godt have droppet. Han synes, det var sjovt! Og da han så oveni købet fik rosiner ved take off og landing, kunne han nærmest ikke blive mere lykkelig.
Vi nåede Amsterdam uden problemer. Flyet mod San Fransisco var forsinket, og David var ved at være godt træt, så jeg måtte gå ca. 75 ture frem og tilbage på rullebåndet for at få ham til at falde til ro. Det var så dagens motion. :-) David nåede at få en lille times søvn, inden vi igen skulle ind i flyveren, så han var semifrisk, da vi skulle videre.
De 9 og en halv time i flyet mod San Fransisco gik relativt smertefrit. David blev overtræt og havde en ordentlig tude-/skrigetur, men efter en lur var han klar igen. Sjældent har vi set den samme Brandmand Sam tegnefilm så mange gange i træk, og sjældent har jeg hjulpet med at sætte så mange klistermærker i en bog som på den flyvetur, men hvad gør man ikke for at få fred og ro...
I San Fransisco lufthavn kom BM og BF uden problemer igennem tolden. Det stod dog anderledes til med os... Tolderen, der skulle tjekke vores pas og indrejse, synes åbenbart vi var lidt mistænkelige. Et, fordi vi sagde, vi ingen kontanter havde med, og to, fordi vi sagde, vi ingen frugt havde med (bevares, vi havde haft frugt med, men resterne var smidt væk). Vi fik endda frugtspørgsmålet to gange: Do you have any fruit? No! Do you have any apples, bananas or oranges? No! At vi åbenbart var mistænksomme, gjorde, at alle vores tasker måtte igennem scanneren og derefter rodes igennem af en tolder. Alt var dog i orden, og vi kom igennem tolden.
Nu er vi velankommet på hotellet i Civic Distric, San Fransisco. Klokken er 14.45 lokal tid. David får sin en lur, og vi hviler os. Snart er vi klar til nye oplevelser, og vi glæder os...


Så dejligt at høre flyveturen gik godt, David er allerede blevet meget international 😊
SvarSletOg jeg var glad for at vide i var kommet godt derover.
Knus og kram fra moster Stinna 😍
I må have en fantastisk ferie! Og når man først er på hotellet er de små udfordringer der var på vejen ubetydelige :) Dejligt David kunne lide turen - når han lige fik et par lure ind i mellem! Glæder mig til at følge Jer...
SvarSlet