Så blev det fredag den 22. marts, og det var på tide at forlade Dunedin igen. I nattens muld og mørke (ca. kl. 6) listede Spartan sig ud af campingpladsen for at sætte fuld skrue mod Moeraki Boulders. Det var nødvendigt med så tidlig en afgang, fordi vi for en gang skyld havde tjekket tidevandet. Præcist klokken 6.50 ville der være lavvande ved Moeraki Boulders, så vi kunne se fleste mulige sten uden at få våde sko og bukser. Moeraki Boulders er en samling meget kuglerunde og ret store sten, der ligger på stranden ved Moeraki, ca. 50 minutters kørsel nord for Dunedin.
Vi nåede stenene i tide og havde på det tidspunkt næsten hele stranden for os selv. Kun to andre (meget ivrige) turister var på stranden, da vi kom og den efterfølgende time. Stenene var som forventet. Bonus var helt klart, at vi fik set dem sammen med en smuk solopgang og uden mange mennesker. Det var en dejlig, men tidlig oplevelse. Men så var vi ligesom i gang :-) Klokken ca. 8.30 begyndte der at komme flere turister, og vi bestemte os for at forlade stranden. På vej op til Spartan så vi, at cafeen var åben, så vi bestemte os for at få en velfortjent omgang morgenmad af de større (og ikke mindst kaffe til at varme fingrene på).
Herefter gik turen ind i landet mod Lake Pukaki og Mount Cook (New Zealands højeste bjerg). Undervejs så vi adskillige stenformationer og meget flot natur. Vi stoppede også ved en laksefarm, hvor Michael fodrede laks! Det var en rigtig dejlig dag med mange gode oplevelser, men da vi nåede campingpladsen ikke langt fra Mount Cook Village, var vi ret trætte efter en lang dag. Michael hev dog det sidste energi ud og lavede sandwich til aftensmad.








Ingen kommentarer:
Send en kommentar