På vej mod Christchurch

Mandag den 26. marts forlod vi igen Hanmer Springs og kørte mod Christchurch. Vi bestemte os for at køre over mod østkysten og følge den sydpå ned til byen. Ikke fordi der var en masse turistattraktioner den vej, men mere for at køre en strækning vi ikke tidligere havde kørt, når nu vi skulle den vej alligevel. Vi kørte et godt stykke på grusvej og så (endelig) et skilt med "caution stock on road" og tænke: "Så...nu kan det være, det sker. Vi får får rundt om hele Spartan." Astrid fandt endda kameraet frem for at være beredt, men det skete ikke. Lidt øv og ret skuffende, når nu de ligefrem reklamerede med det. Og vi havde endda tid til at sidde fast på vejen!

Vel tilbage på hovedvejen tog vi en afstikker helt ud til kysten for at se Cathedral Cliffs, der åbenbart er så ukendte, at ikke engang Lonely Planet kender til dem. De havde dog heller ikke et brunt turistskilt, som de gode turistattraktioner plejer at have, så de var vist ikke noget særligt. Men det var en dejlig "omvej" med rigtig flot natur. Vi fandt et rigtig godt sted at holde frokostpause (Hurunui Point), da vi kørte omvejen, så vi slog os ned: Astrid i solen og Michael i Spartans "køkken" for at lave frokost. Efter både at have læst og hørt, at foråret stadig ikke er kommet til Danmark, syntes Astrid nemlig, at det er endnu vigtigere at få al solen og varmen med, mens vi er her. Det mest pudsige ved frokoststedet, var det opsatte skilt med "No shooting" - som om et skilt afholder nogen fra at skyde? Men så er det selvfølgelig sagt! Heldigvis var der ingen, der skød på os...

Efter frokosten gik turen videre mod campingpladsen i Christchurch. Da vi kom ind i en forstad til byen, kørte vi forbi et warehouse, som vi bestemte os for at tjekke ud. Det blev til lidt shopping, inden vi forlod stedet. Det er med at få brugt nogen penge, så længe vi kan bruge ferien som undskyldning :-)

Sidst på eftermiddagen ankom vi på campingpladsen. Set fra receptionen et rigtig pænt sted, men da vi først kom helt ind på pladsen, viste det sig at være lidt af et trucker-sted med mange fastboende familier, hvis mænd kommer hjem fra arbejde i store lastbiler (som også holder på pladsen). Ikke det bedste sted, vi har været, men det ligger godt. Der er ikke langt til, hvor vi skal aflevere Spartan og til lufthavnen...og der er et shoppingcenter i nærheden...og busser lige uden for døren, der kører til centrum. Desuden kan jeg (Astrid) her tirsdag morgen berette, at vi overlevede første nat på stedet! Dog med en brægende ko på den anden side at stakittet!

STATUS:
Turen går snart tilbage mod DK efter en fantastisk ferie med super godt vejr og mange rigtig gode oplevelser! Michael savner rugbrød og sin seng (og føler sig vist klar til at komme hjem), mens Astrid godt kunne blive lidt længere!