Mandag den 11. marts stod vi igen meget tidligt op (utroligt, hvad man gør i sin ferie!). Denne gang var det for at tage afsted med dagens første båd ud at spotte hvaler. Der var afgang 7.45 og check in en halv time før!
Vi sejlede ud fra Kaikoura på en heldigvis pæn og rolig morgen, hvilket betød, at havet var ret stille. Undervejs fandt vi to blåhvaler og fik set dem være oppe og trække vejret. Fantastiske store dyr! Vi så også en del delfiner og albatroser, så vi fik meget ud af at være stået tidligt op.
Note: Hvis du skal på hvalsafari, kan det ikke svare sig at tage den allerførste båd. Den skal finde hvalerne, mens de efterfølgende både "bare" skal sejle derud, hvor hvalerne sidst er set for at se dem...




Ingen kommentarer:
Send en kommentar