Torpedofiskeri og pingvinjagt

Tirsdag d. 19. marts gik turen videre sydpå. Vi kørte fra Te Anau via Southern Scenic Route med det formål at nå Dunedin på østkysten inden for de næste 2-3 dage. Første etape bragte os gennem Fiordland, langs med sydkysten, gennem Invercargill til den lille fiskerby Curio Bay. En tur på næsten 300 km.

Vi havde en del korte stops ved bl.a. en gammel hængebro fra 1899, flere lookouts og et fyrtårn. Et af de mere uventede og længere stop var lidt uden for Colac Bay, hvor vi mødte torpedofiskerne! Det var en gruppe på 3 mænd og en kvinde, der var igang med at fange aftensmaden ved hjælp af deres seje (og meget komfortable) fiskegrej. Som billederne viser nedenfor, består grejet af en "torpedo", der trækker en stålwire op til 2 km ud til havs. På wiren hænger der så maks. 25 fiskekroge og lidt blylodder til at holde wiren nede. Fra torpedoen bliver sendt afsted, til fiskerne trækker den ind igen, venter de ca. en times tid (på stranden/ i bilen). Vi mødte fiskerne ca. et kvarters tid, inden de skulle hale den ind, så vi skulle da se om de fangede noget. De fangede 5 hajer (1 var spiselig og 4 blev smidt tilbage) og 2 Blue Cod, som vist nok var lige på grænsen, men de beholdte dem. Grunden, til de ikke fik flere fisk, blev tilskrevet den haj, der fulgte efter linen på vej ind - den fik en nem frokost! Det var en anderledes og spændende oplevelse at se deres måde at fiske på, samtidig med vi fik en hyggelig sludder med de lokale.

Velankommet til Curio Bay tjekkede vi ind på den lokale campingplads, som var meget billig, hvilket måske burde have været indikatoren for standarden. Men da det var den eneste campingplads i nærheden, og vi gerne ville se pingvinerne på stranden, var det den eneste mulighed, vi havde. Nu er vi måske nok lidt godt vante, men toiletterne var det Michael beskrev som "meget landlige", mens Astrid kaldte dem ulækre! (Se billedet af Michael og de to hvide bygninger nedenfor.) Køkken og ikke mindst bad var holdt i samme landlige stil, hvilket gjorde, at vi udskød både bad og morgenmad til andetsteds.

Vi så dog, hvad vi kom for - pingviner (nærmere betegnet Yellow-Eyed penguins, som er den mest sjældne pingvin-art i verden). Vi så hele 5 styk på behørig afstand, da ungerne var ved at smide deres baby-dun. Da det var en ret kold aften, blev vi enige om, at 5 pingviner var nok, og vi vendte derfor snuden mod bilen.