Marathonkøretur

Torsdag d. 14. marts havde vi planlagt en længere køretur, der skulle bringe os ned til Franz Josef Gletscheren. Vi fik kørt omkring 470 km, hvilket er den længste strækning, vi har kørt på en dag indtil videre. Det skyldtes ikke, at vi havde travlt, men at der ikke var nogen oplagt grund til at stoppe inden. Dagen bød dog stadig på en række oplevelser af både landlig, adrenalinskabende, gastronomisk/kulturel og lidt skuffende karakter.

De to første oplevelser var af landlig karakter, da vi købte frugt ved en lokal frugtproducent (æbler og blåbær) og passerede en mark, hvor en bondemand og ikke mindst hans to fårehunde var ved at flytte rigtig mange får. Det var sjovt at se fårehundene arbejde og bondemanden sidde på sin ATV uden at løfte en finger.

Næste stop var ved New Zealands længste swing bridge (hængebro på dansk), der er 110 meter lang. Grundet Lillepigens anstrengte forhold til højder og oplevelser af adrenalinskabende karakter, blev hun på startsiden, mens Michael begav sig ud på broen. Det var en gyngende oplevelse i flere retninger, da broen både bevægede sig op og ned, men også vippede fra side til side. Dette gjorde, at der blev holdt godt ved wiren hele vejen over broen. Sikkert ovre på den modsatte side valgte Michael at tage en genvej tilbage til Astrid (og Spartan). Dette foregik spændt fast i en svævebane tilbage over floden. Det var knaldsjovt!

Frokosten blev indtaget på Jacks Gasthof, der ifølge Lonely Planet lavede udsøgte pizzaer i europæist stil. Stedet synede ikke af meget - det virkede nærmest lidt forsømt, og vi var da også de eneste gæster der (formodentlig hele dagen!). Efter at have ventet en rum tid fik vi vores pizzaer, som var ganske tilfredsstillende. Som navnet "Jacks Gasthof" antyder, var indehaverne tyskere, og Astrid fik derfor mulighed for at lufte hende tyske sprogkundskaber. Indehaverne søgte efter nogen tysktalende, der kunne tænke sig at passe stedet i en længere periode, mens de tog til Tyskland noget tid. Området var dog ikke lige os, så vi kørte videre mod nye oplevelser.

Derefter stoppede vi ved Punakaiki og Pancake Rocks, som eftersigende skulle være en stor oplevelse. Det var dog lidt af en fis i en hornlygte og ikke særlig imponerende. Der skulle være en del blow holes, men grundet tidspunktet (lavvande) skete der ikke en hujende hatfis i de huller. Lettereskuffet.dk! NOTE: tjek tidevandstidspunkterne.

Dagen bød også på flere forskellig lookouts og alternative løsninger på omkørsler ved vejarbejde. Eksempelvis skulle Spartan køre på skinner henover en flod, da der foregik reperationsarbejder på den egentlige bro.

Sidst på eftermiddagen ankom vi til campingpladsen i Franz Josef Glacier Village lettere udkørte efter den lange køretur.