Ifølge turistguidebogen er Las Vegas det vildeste, mennesket
har bygget siden Babelstårnet. Her burde efter naturens love kun leve nogle få
krybdyr, men der bor nu over 2 millioner mennesker i det samlede byområde
omkring Las Vegas.
I 1990’erne og 2000’erne var der et gigantisk byggeboom i
Las Vegas, hvor man på The Strip skabte temakasinoer som Treasure Island,
Excalibur, Luxor, Paris, New York og mange andre. Bellagio og Wynn Las Vegas
har indtil videre været de dyreste temakasinoerne at bygge, hhv. mere end 10
mia. og 16 mia. kr. har de kostet.
Der er gratis underholdning af Hollywood-dimensioner langs
The Strip, bl.a. vulkanudbrud hver time (Kasino Mirage), sørøvershow (Treasure
Island) samt en imponerede sø og en hær af vandkanoner (Kasino Bellagio).
Las Vegas har mere end 150.000 hotelværelser – flere end
nogen by i verden. Det årlige besøgstal ligger på omkring 40 millioner. I
gennemsnit opholder de sig i byen 3,3 dage og bruger 2700 kr. alene på spil. De
spiller så mange penge op, at kasinoerne i Las Vegas-området årligt betaler
over 50 mia. kr. i spilleskat om året.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar