I skovens dybe stille ro…

Torsdag d. 1. september vågnede jeg (Astrid) tidligt, ca. 04.30 – jeg kunne mærke, at det med at falde søvn igen ikke var en mulighed, så jeg ”rullede gardinerne fra” og lå og kiggede ud af vinduet. Det var så småt ved at blive lyst, og der var stadig ro blandt de andre campister. Hvilken idyl og ro! Det eneste, jeg kunne høre, var fuglefløjt – intet andet. Lige i det øjeblik nød jeg livet som campist i autocamper endnu mere, end jeg gør ellers. Det var fantastisk…

Omkring kl. 6 begyndte Michael, BM og BF at vågne. Der blev liv i bussen. Den eneste, der ikke var vågen, var David. BF og især BM var meget forundret over, at det kunne lykkedes dem at vågne før David, der lige præcis den morgen valgte at sove helt til kl. 7.15!