På vej mod Glacier Point!

Anden dag (onsdag d. 31. august) i den tynde bjergluft bød på en længere køretur op til det nok mest berømte udkigspunkt i Yosemite National Park ved Glacier Point (7214 fod /2199 m). Vejen derop er en lang og snørklet vej rundt langs bjergsiderne, der vender ned mod Yosemite Valley. GPS’en sagde, at turen ville tage ca. 1 time og et kvarter, men det tog lige en smule længere, da der til dels var nogle udsigter, der skulle foreviges med kameraet, men også en hel del hårnålesving, der skulle forceres i den store autocamper.

På vej mod Glacier Point stoppede vi ved det kendte og meget populære Tunnel View. Herfra har man ifølge turistbogen en af nationalparkens bedste udsigter. Fra p-pladsen, der ligger ved en lang tunnel, er man hævet over skovene og ser direkte ind i Yosemite-dalen med vandfaldet Bridalveil Fall og klipperne El Capitan, Half Dome og Sentinel Rock. Tunnel View skuffede ikke – det var en utrolig smuk udsigt, som bestemt var stoppet værd.

På trods af vi havde gjort rimelig grundig research hjemmefra (syntes vi selv), viste det sig, at det ikke er tilladt for køretøjer længere end 30 fod at komme højere end til Sentinel Dome, hvilket er ca. en halv times kørsel fra Glacier Point! De havde kun sat et enkelt skilt op, der kundgjorde dette, hvilket jeg (Michael) ikke så! Skiltet var sat lige ved parkeringspladsen til Sentinel Dome, hvor en del folk til fods krydsede vejen, så der var nok at holde øje med i forvejen. Astrid nåede dog, på trods af hendes placering ved spisebordet i autocamperen, at opfange skiltet, men forstod det således, at biler på 30 fod eller over ikke måtte holde på den pågældende parkeringsplads.

Efter at have kørt et stykke videre op af den snørklede og meget smalle vej og lidt hurtig snakken frem og tilbage i autocamperen kom vi dog frem til, at det nok betød, at vi skulle være stoppet (ca. 2 km. bagude)! Eftersom vejen ikke var bredere end to vejbaner, var der ikke så meget at gøre ved det andet end at fortsætte og se, hvad skæbnen bragte os! Heldigvis kom der et udkigspunkt (Washburn Point) halvvejs mod toppen, hvor vi kunne holde ind og lægge nye planer. Vi blev enige om, at vi ikke skulle have autocamperen længere op, da vejen allerede var MEGET smal. Vi fandt ud af, at der kørte en shuttlebus mod Glacier Point, som vi kunne hoppe på resten af vejen. Desværre var det efterhånden blevet så sent, at David skulle have sin middagslur, så han var ikke klar til at komme helt til tops. Astrid blev derfor hos ham, og så tog Michael, BM og BF med bussen til toppen.

Udsigten fra toppen var super flot, og det var som altid ekstremt svært at få det hele med på billederne. Jeg (Michael) forsøgte mig med et panoramabillede på telefonen, men jeg ved ikke om det yder udsigten helt retfærdighed. Det var rigtig ærgerligt, at David og især Astrid ikke kom til toppen, men eftersom shuttlebussen kun kørte en gang i timen tog det på den forkerte side af 2 timer at komme frem og tilbage for det stykke vej, der burde tage et kvarter i hver retning. Tid, vi ikke havde for meget af i forvejen.

Vi kørte fra Washburn Point tilbage mod campingpladsen. På vejen tilbage fik vi mulighed for at stoppe ved Cathedral Beach, hvor David og Astrid fik soppet lidt. David gik dog all-in med både mave- og numse-dyp, hvilket resulterede i et tøj- og bleskift, inden køreturen kunne foresætte! ”Badeturen” var ham dog vel ondt – temperaturen var over 25 grader, og han svedte og trængte til at blive kølet af.

Vi kom tilbage til lejren i god tid til at lege og lave aftensmad. Davids yndlingsleg i Yosemite var sten (se billedet herunder). Det kunne han få laaaaang tid til at gå med. Aftensmaden blev pølser på panden med kartoffelrøsti og salat - det var, hvad det kunne blive til, da rationerne var ved at være små. Imens David var ved at blive puttet, konstaterede BM og BF, at de sådan set også var klar til at blive puttet, så de fik børstet tænder m.m. og var klar til at krybe til køjs allerede kl. 19! Vi fik dog ”strukket” den helt til kl. 20, inden bilen blev slukket for natten.