Grand Canyon West Rim

Onsdag d. 7. september havde vi afsat til at se nærmere på Grand Canyon West Rim.

Grand Canyon er et kæmpe stort hul i jorden. Det er skabt af Colorado River, der bugter sig igennem i et hastigt tempo i et forsøg på at grave sig endnu længere ned. Grand Canyon er et af verdens vidundere – 446 km lang, op til 29 km bred og 1,6 km dyb. Der er utrolig mange former, og klippelagene gløder i utallige røde nuancer.

Efter at have fået en god og solid cowboy-morgenmad (BF, Michael og jeg) og pandekager (BM og David) var vi klar til nye storslåede oplevelser. ”Indgangen” til Grand Canyon West Rim lå en halv times kørsel fra ranchen, så vi slap for at skulle køre så meget.

Vi ankom til besøgscenteret som nogle af de første. På P-pladsen var der dog allerede de busser, der var forbi vores ranch om morgenen. Vi var enige om, at busserne var på en ”sunrise tour” inde fra Las Vegas. Der var rigelig med parkeringspladser, så vi fandt hurtigt en plads til vores halvstore bus og begav os mod billetkontoret. Der kun er den ene mulighed for at se Grand Canyon på den vestlige side, så vi betalte ”gladelig” 50$ per snude (David var dog gratis) for en dagsbillet inkl. frokost. Man kunne købe mange pakker med billeder, flyveture osv., men vi tog den mest ”skrabede” udgave.

Turen bestod af 3 stop, som var forbundet af shuttlebusser, så vi selv kunne bestemme, hvor lang tid vi ville bruge hvert sted. Ret smart, når man er nogen af dem, hvor alting altid tager længere tid, end man forventer…

Første stop var Hualapai Ranch, som både var en kulisse sat op til formålet, men også en ranch man kunne overnatte på (i stil med den, vi sov på). Det var rigtig fint sat op med ”gamle” træbygninger, staldområde og cowboys, der gik i gaderne.  Der var mulighed for at ride på en mekanisk tyr, hvilket jeg (Michael) naturligvis ikke kunne lade passere. Både Astrid og BM stod klar med kameraet til at dokumentere mine flyveture, hvilket vist nok lykkedes til fulde. Jeg fik 3 forsøg og kom op på den maksimale hastighedsindstilling, han måtte give turisterne allerede på 2. forsøg(!) - så helt skidt gik det vidst ikke. Den mekaniske tyr kunne godt nok gå 3 hakker længere op i hastighed, men det er nok noget med en forsikring og  frygten for dårlig omtale, der begrænser, hvor højt de må gå op. Det var nu også rigeligt fint til mig, og jeg fik da mine flyveture! Inden vi tog videre på vores tur, fik David hilst på ranchens heste, og vi fik taget nogle fine billeder i diverse cut-outs, der var stillet op rundt om i byen.

Næste stop var Eagle Point, hvor man kunne komme ud og gå på Grand Canyon Skywalk, hvis man havde tilkøbt det. Grand Canyon Skywalk er en gangbro med et glasgulv, der hænger fra klippekanten 4.000 fod over Colorado River. Da der ikke var nogen af os, der havde lyst til at prøve, nøjedes vi bare med at kigge ud over klippekanten (i behørig afstand!). Det giver alligevel et sug i maven, når der er så langt ned. Da det passede med, at David skulle have sin middagslur, besluttede vi os for at tage vores frokost og holde lidt pause fra middagssolen i skyggen.

Sidste stop var ved Guano Point, hvor vi kunne se et godt stykke ned langs Colorado River og se resterne af lidt gammel minedrift. Her blev det også til frokost for David og en is til os andre. Vi gik også en tur rundt og så på indianerhuse/-telte, der var sat op for turisternes skyld. Det var nu også meget at sjovt at se, hvordan et ”svedehus” så ud.

Grand Canyon var en stor oplevelse – nok især for os, der ikke havde set det før. Det var en dejlig dag og ”sjovt” at stå på kanten og se ned i det store hul. BM var dog en anelse ængstelig og vente ryggen til os, når vi efter hendes mening kom for tæt på kanten (vi var minimum 2 meter fra…). Hun var mere rolig, når vi kom tilbage igen.

Selvom 50$ er mange penge for den billigste tur, er det et eller andet sted i orden – med alle de turister, der hver dag skal igennem det sted, så kræver det penge ikke mindst til vedligeholdelse. Desuden var der masser af ansatte ved alle 3 stop, og de skal jo også have løn.