Køleskabsproblemer og store træer

Til vores frustration fandt vi ud af, at køleskabet i bilen var holdt op med at køle i løbet af natten, hvilket betød, at vi måtte smide visse madvarer ud, herunder de is vi havde i fryseren! Efter at have læst lidt i bogen om autocamperen konkluderede Michael og jeg, at køleskabet højst sandsynligt ikke havde virket, siden vi forlod Turtle Beach RV Resort. SUK!

Vi bestemte os for hurtigt at få pakket sammen og køre op til Tuolumne Grove kun ca. 5 min. kørsel fra campingpladsen. For det første, fordi der højst sandsynligt ville være en parkeringsplads, hvor autocamperen kunne stå plant (så vi kunne få køleskabet til at virke igen), og for det andet for at være sikre på, at vi overhovedet kunne få en parkeringsplads til det store skrummel.

 Der var masser af plads på parkeringen ved Tuolumne Grove – faktisk var vi de eneste på det tidspunkt – og rigtigt nok var den plan. Efter at have læst et par sider i bogen om autocamperen konkluderede Michael og jeg, at det måtte være køleskabets gastænding, der ikke havde virket/var slået til i Turtle Beach RV Resort. Bogen foreslog også en løsning, som vi gav os i kast med! Efter godt 20 min. fungerede køleskabet igen – dog med forholdsvis lange udsigter til at blive helt koldt, idet det ville tage ca. 6 timer, inden det igen var helt kølende.

Vi spiste morgenmad og fik morgenkaffe og kl. 8.30, var superturisterne klar til at komme på tur. Michael og jeg havde læst om Tuolumne Grove på nationalparkens hjemmeside. Stedet er ikke nævnt i nogen af vores guidebøger, så det må betegnes som insiderviden. Ved Tuolumne Grove finder man nogen af de gigantiske sequoia-træer. Træer, som især BM, havde glædet sig til at se.

 Gåturen ned til træerne og tilbage ville ifølge et kort på parkeringspladsen tage omkring 2-3 timer. Heldigvis skulle turen være kørestolsegnet, så vi gik ud fra, at den også var klapvognsegnet. Der var små 2 km ned til træerne – og jeg mener decideret ned af bjerget. Og vi skulle selvfølgelig opad på vej tilbage!

Vi fik set en masse store træer. BM og BF var imponeret, David var knap så imponeret. Han ville hellere lege med stenene, der lå rundt omkring. Det lykkedes os at få klapvognen med hele vejen rundt, men Michael og jeg var enige om, at vi var glade for, at David trods alt ikke vejer mere og har en ret fleksibel klapvogn.

Tilbage ved autocamperen var alle (på nær David) blevet lidt svedige på vej op af bakken. Efter godt 8000 skridt var vi ligesom i gang fra morgenstunden. Vi fik velfortjent noget vand, inden vi kørte videre mod Tenaya Lake.